Cement
Cement (af latin caementum 'stenmasse') er et hydraulisk
mørtelstof, dvs. et bindemiddel der hærder under
optagelse af vand. Klassiske cement typer som f.eks. Portland cement
indeholder kemiske forbindelser som calciumoxid (CaO), siliciumoxid (SiO2),
aluminiumoxid (Al2O3) og jernoxid (Fe2O3).
Cement fremstilles ved at brænde calciumcarbonat, også kaldet kalksten(CaCO3)
og ler sammen ved høj temperatur. Herved dannes især
calciumsilicater, Ca3SiO5, Ca2SiO4,
og calciumaluminat, Ca3(AlO3)2. Det
herved fremstillede materiale pulveriseres, og vil ved sammenblanding
med vand danne en stenhård masse. Denne hærdnings proces
kan også foregå under vand. Portland cement er den
almindeligste cementtype. Den er fremstillet af portlandklinker, gips
og en større eller mindre mængde andre materialer, som
f.eks. flyveaske.
Indenfor byggebranchen opererer man med forskellige begreber:
Cementmørtel fremstilles af cement der blandes med sand og vand.
Beton er cementmørtel hvori man blander skærver eller småsten og vand.
Jernbeton er beton der afstives af lange jernstænger.
Ler
I naturen finder man et meget rent stof der
hedder Kaolin, som er en aluminiumsilicat. Den kemiske betegnelse er Al2Si2O5(OH)4.
Det bruges specielt til porcelæn. Almindeligt ler indeholder
mere jern, og bruges derfor til grovere produkter som forskellige
former for keramik og mursten. Ler er altså en form for
mineral, som man udvinder fra jorden.
Gips
Det har den kemiske formel (CaSO4), og hedder Kalciumsulfat.
Det er det mest sulfatholdige mineral i naturen. Gips dannes som
biprodukt ved fosforsyre produktion, og ved røggasrensning.
Ved opvarmning af gips til 120-180 °C dannes brændt gips,
et hemihydrat (CaSO4•½H2O) som
reagerer med vand under nogen udvidelse, hvorfor det er godt til
afstøbninger. Ved kraftigere opvarmning får man gips med
endnu mindre vandindhold, og til sidst dødbrændt-gips.
Flyveaske
Små partikler i røggas. De ubrændbare
bestanddele i brændsel vil ved høj temperatur smelte og
eventuelt danne partikler. På større kraftværker
renses røgen for disse partikler, der derefter kan anvendes til
f.eks. cement fremstilling. Det fungerer som fyldstof i cementen.
Den grundliggende forskel på cement og mørtel er, at cement hærder ved optagelse af vand, medens mørtel hærder ved afgivelse af vand.
Kilder:
Helt, H.C. og Rancke-Madsen, E. (1991), 2. udgave. Gads Fagleksikon - Kemi.
Sharp, D.W.A. (1990), 2nd. edition. The Penguin Dictionary of Chemistry.
Den Store Danske Encyclopædi.