Mørtel
Ved at sammenblande calciumhydroxid, Ca(OH)2, også kaldet melkalk eller hydratkalk med vand får man en substans som hedder læsket kalk. Blander man sand heri, får man mørtel.
På grund af indholdet af hydroxid ioner, OH-, er læsket kalk stærkt basisk,
og enhver kontakt med huden - og særligt øjnene er farlig. Kontakt kan forårsage
ætsningsskader, og kontaktede områder skal skylles med rigeligt vand.
Forsøg ikke at neutralisere kontaktede områder med syre!
Udgangsmaterialet for calciumhydroxid er calciumcarbonat, CaCO3 der ved opvarmning til 908 °C tvinger kuldioxid til at fordampe:
CaCO3(s) ---> CaO(s) + CO2(g)
Herved har man dannet calciumoxid, der ved tilsætning af vand kan videreforarbejdes til calciumhydroxid:
CaO(s) + H2O(l) ---> Ca(OH)2(s)
Når der nu tilsættes vand til calciumhydroxid, får
man en blød masse, som man tilsætter noget sand. Denne
masse kaldes mørtel. Den aktive del af mørtel, nemlig
calciumhydroxid Ca(OH)2, har den egenskab at den ved
optagelse af CO2 fra luften, kan danne calciumcarbonat CaCO3, ved
samtidig afgivelse af vand.
Calciumcarbonat er det samme som marmor, også kendt som
kalksten eller kridt. Denne forbindelse er hård som sten, og
dermed et fortrinligt bindemiddel til mursten og andre byggematerialer. Reaktionen
følger denne vej:
Ca(OH)2(s) + CO2(g) ---> CaCO3(s) + H2O(l)
Herved er vi tilbage til udgangspunktet, idet vi igen har dannet calciumcarbonat.
Den grundliggende forskel på mørtel og cement er, at mørtel hærder ved afgivelse af vand, medens cement hærder ved optagelse af vand.
Kilder:
Helt, H.C. og Rancke-Madsen, E. (1991). 2. udgave, Gads Fagleksikon - Kemi.
Sharp, D.W.A. (1990). 2nd. edition. The Penguin Dictionary of Chemistry.
Den Store Danske Encyclopædi.